Hvad gør vi?

ESG rapport & Bærdygtighed

På denne side kan du få indsigt i de initiativer, vi arbejder med for at bevare en bæredygtig profil. Vi viser også, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at styrke sin egen grønne profil og tage ansvar for fremtidens bæredygtighed.

ESG rapport 2023

Verdensmål for bæredygtig udvikling

I Tolstrup A/S har vi valgt at fokusere på 3 af FN’s i alt 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Således sikrer vi et fokuseret og troværdigt arbejde med de mål og delmål, hvor vi kan gøre den største forskel. Ambitionen er at bygge på med flere mål og delmål og derved bruge verdensmålene som løftestang for vores bæredygtige udvikling.

Verdensmål 4

Vi bidrager til at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Vi fokuserer særligt på delmål 4.5, idet vi uddanner lærlinge/elever samt efteruddanner medarbejdere. Vores arbejde med SDG 4 er fokuseret på at skabe en positiv effekt på opnåelse af verdensmålet.

Verdensmål 8

Vi tager aktivt ansvar for at fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde for alle med fokus på delmål 8.5. Vores arbejde med SDG 8 fokuserer på at skabe en positiv effekt ved at sikre, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet tilbydes anstændige jobs og får fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket bidrager til fuld beskæftigelse og bedre arbejdsforhold.

Verdensmål 15

Gennem vores ekspertise inden for biodiversitet bidrager vi generelt til at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Vi har særligt fokus på delmål 15.5, der omhandler begrænsning af forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.

tolstrup

Bæredygtighed og samfundsansvar

I vores arbejde som anlægsvirksomhed, arbejder vi hver dag i og med naturen. Vi har stor interesse i at gøre en positiv forskel for naturen og klimaet, og samtidig arbejde aktivt med at nedsætte vores negative påvirkning. Vi sørger hele tiden for at holde os opdateret, så vi på den måde også kan tilbyde vores kunder de bedste og mest bæredygtige løsninger.

Vi udgiver hvert år en ESG rapport med vores tal for miljø, det sociale og ledelse. Vi har sat forskellige mål på områderne, så vi kan løfte vores sociale ansvar og vores ansvar for at forbedre klimaet og biodiversiteten.

Vi har også udarbejdet et Adfærdskodeks, som er gældende for hele virksomheden samt vores leverandører, underentreprenører og yderligere samarbejdspartnere.

Naturbaserede løsninger

nsker I en grønnere profil med naturbaserede områder, der fremmer biodiversiteten og styrker medarbejdertrivsel? Hos Tolstrup Anlægsgartner tilbyder vi løsninger, der forbedrer naturens tilstand og gavner miljøet.

Erfaring og ekspertise i biodiversitet

Med mange års erfaring inden for naturbaserede løsninger hjælper vi med tiltag som kvashegn til insekter og smådyr, omlægning af grønne områder til naturgræs og blomsterbede samt anlæg af stenområder, der giver skjulesteder for krybdyr. Vi tilbyder kompetent rådgivning og praktisk hjælp til at omstille jeres arealer og bidrage til en rigere natur.
Kontakt os – vi hjælper jer med jeres grønne omstilling!

Job Guide

Sådan kommer du i gang

Job

Send din ansøgning her

Du er altid velkommen til at kontakte os. Ønsker du at ringe, er det bedst at gøre det i tidsrummet 08:00-16:00 på hverdage. Du kan også altid skrive til os eller udfylde vores kontaktformular.